LOOP-modellen

Tema – hvad arbejdes der med?

Vi har valgt temaet ”din hverdag” som tager udgangspunkt i børnenes hverdagsfortællinger. Vi er interesseret i at høre om deres institution, interesser og hvem de er ud fra et børneperspektiv.
Da vi udvalgte vores tema, var vi meget bevidste om at have fokus på børnenes livsverden, men også at have et fokus på at vores tema skal kunne rumme et eller flere læreplaner.(Frydendahl, 2015, s.98) Vores valgte tema giver mulighed for at arbejde med alle læreplanstemaer. Vores primære fokus er på læreplanstemaet, barnets alsidige personlige udvikling, men dette kan ændre sig afhængig af børnenes bidrag. 

Selvets rettetheder indgår i det valgte tema og omhandler at rette sig mod og lade sig rette af relationer.(Brandt, 2015, s.113) Der er fire rettetheder. Den første er: ”Se mig, som den jeg er”. Den handler om, at barnet føler sig set og forstået og det er et spørgsmål om hvad det er, der gør barnet til netop den det er i en kontekst.
Den anden er: ”Giv mig passende udfordringer” den handler om hvorvidt barnet oplever udvikling af sine kompetencer og om at kunne mestre mere og mere i samspillet med andre.  
Den tredje: ”Vis mig hvem/hvad jeg kan blive” handler om at barnet bliver inspireret af nogen eller noget.
Den fjerde: ”Lad mig høre til ligesom dig” den handler om barnets oplevelse af at være en af flokken og hvorvidt barnet oplever samhørighed, ligeværd og fællesskab.
Vores indlæg på bloggen tager udgangspunkt i disse rettetheder, men det kan ændre sig via børnenes respons eller interesse i deres tilbagemelding.

Igennem temaet og de fire rettetheder opstår medborgerskab. Det forstås ved at børnene gennem rettethederne i deres miljø, kan skabe vitaliseringsrelationer, børnene visualiserer altså sig selv ind i et samfund og i en kultur.

Når vi bruger temaet ”din hverdag” er der en idé om, at de skal lave elektroniske hverdagsfortællinger om dem selv. Dette ligger sig op af Sterns begreb om det narrative selv, som barnet begyndende udvikler i 3-års alderen. Da vi har børnehavebørn 3-4 år, er det derfor et begreb vi både vil bruge og tage højde for i vores projekt. Det narrative er rekonstruerede personlige erfaringer og oplevelser i selvbiografiske historier, altså historier om en selv.
I denne selvoplevelse er selvet den fortællende aktør. Barnet skaber mening og sammenhæng mellem erfaringselementer ved at fortælle om, hvad det har oplevet.(Brodin og Hylander, 2009, s. 199) Det at kunne fortælle om begivenheder og oplevelser, hænger sammen med evnen til fortolkning og at se sammenhænge i menneskets handlinger.(Ibid; s. 199)
Historierne i det narrative selv handler om aktøren og dens intentioner, følelser og handlinger, som finder sted i interpersonelle, historiske og fysiske kontekster. Dette betyder, at barnet har en begyndende psykologisk forståelse af menneskelig adfærd og dermed også sin egen.(Ibid; s. 199) Selvet skabes i samspil, altså skal der være nogen der lytter og giver respons på barnets fortællinger før det narrative selv udvikler sig.

 Teknik – Hvilke medier og hvilken teknik er relevant at inddrage?

I dette samskabelsesprojekt med børnehaven Troldhøj, har vi tænkt at børnene skal filme, tage billeder eller lave lydoptagelser af deres hverdag i institutionen. Vi har valgt at bruge Ipad’en til dette, da det er et mobilt redskab, som gør det let for børnene at tage billeder og videoer af netop det der interesserer dem i øjeblikket. Når krop, rum og fællesskab kombineres via teknologi bliver det mere interessant for børnene at udføre og udforske. (Thestrup, 2015, s.52)
Ipad’en er valgt i samarbejde med institutionen, da det er deres fortrukne digitale arbejdsplatform. Da ipad’en er et medie som børnene er vant til at bruge, er tanken at vi med samskabelsesprojektet rammer indenfor både børnenes, men også pædagogens kompetencer. Til sidst i projektet vil vi samle både børnenes og vores bidrag til en e-bog, således at der kommer et færdigt produkt, som børnene kan se tilbage på og vise frem til andre i børnehaven eller der hjemme. Denne bog vil vi lave ved hjælp af en app som hedder Book Creator. 

Vores tanke er, at for at gøre det lettere for begge parter, at de små klip eller billeder som tages ikke skal redigeres i. Skulle der alligevel være behov for noget redigering, vil vi have mulighed for at gøre det ved hjælp af programmer som Imovie og Movie Maker, men vi har ingen forventning til børnehaven Troldhøj om, at de skal redigere deres filmklip, da det muligvis ikke er i tråd med deres tid og kompetencer.

Vi har også gjort os nogle tanker om mulige udfordringer, der kan opstå når man arbejder med teknik i en børnehave. Børnene har på grund af deres lave alder brug for megen støtte og hjælp af en pædagog og her kan problemet være mangel på ressourcer og hænder. Børnene har muligvis heller ikke de nødvendige kompetencer til at arbejde alene uden hjælp fra en voksen. Disse problemer har vi prøvet at komme til livs, ved at sikre os at vælge et medie som børnene er vant til at benytte i deres institution nemlig en Ipad, ydermere har vi valgt at arbejde med en lille gruppe af børn således at projektet forhåbentligt bliver mere overskueligt for både børn og pædagoger, og det ligeledes bliver nemmere for børene at få hjælp, hvis der opstår problemer.

 Ramme – Hvor og hvordan skal forløbet foregå?

Vores forløb skal foregå mellem os og børnehaven Troldhøj i Silkeborg. Mediet vi bruger til at optage film, tage billeder og lydoptagelser med er en Ipad.
Vi har bevidst ikke rammesat vores projekt i detaljer, da vi har et ønske om at give børnene medbestemmelse og ved at vi ikke rammesætter hele forløbet kan børnene selv vælge omgivelserne, ude som inde, hvad de tager billeder af og hvem de filmer.
I det første oplæg fortæller vi om os selv. Herfra vil vi ligge op til at børnene kan fortælle om dem selv og deres interesser, og muligvis inspirerer dem med hvad de kan sende tilbage til os. Bolden er nu på deres side, og vores fokus vil ændre sig efter hvad de interesser sig for.
Vi har valgt at sende vores del først, da vi ikke kender børnene og deres interesser. Ydermere ønsker vi at tilgodese børnenes alder. Børnene er 3-4 år. I børnehaven er der 16 børn i alderen 3-4 år, men på grund af projektets relative korte forløb og for at gøre det overskueligt har vi ønsket at arbejde med en lille gruppe af børn, omkring 5 børn.
Vores overvejelser omkring sammensætningen af gruppen går blandt andet på relationerne mellem børnene og deres digitale kompetencer. Vi vil lade vores kontaktperson sammensætte gruppen, da vi ikke har kendskab til børnene. En fordel ved, at det er børn med forskellige digitale kompetencer kunne være, at de kan hjælpe og inspirere hinanden. Dermed behøver den voksne ikke at være den eneste, der går forrest i forhold til det tekniske. (Frydendahl: 2015, s.102)
Ligeledes er det vigtigt for samarbejdet, at de har nogle gode og positive relationer til hinanden, da det er et kort forløb og det er derfor svært at skabe nye relationer. Forløbet kan måske være grobund for nye relationer, da børnene muligvis kan få øje på nye sider af sig selv og andre.

Vi tager udgangspunkt i selvets rettetheder, alt efter hvad børnene kommer med af bidrag og interesser. Vi skaber aktiviteter/bidragsmuligheder med inspiration fra bogen digitalpædagogik kapitel 7 som hedder selvets rettetheder.

Vores indlæg tager udgangspunkt i selvets 4 rettetheder. Her er nogle eksempler på hvad vores indlæg kan indeholde således de 4 rettetheder indgår.
1. Hvor i børnehaven er det særligt for dig? (se mig som den jeg er)
2. Vis os hvordan og hvilke lege I leger på legepladsen (Giv mig passende udfordring kompetencer)
3. Hvad ønsker du at blive som voksen? (Vis mig hvem/hvad jeg kan blive)
4. Vis os hvem du godt kan lide. (Lad mig høre til ligesom dig)
Vi er omstillingsparate for hvordan forløbet skal forløbe, for vi ved ikke hvilke svar vi får fra børnene, dette er kun et eksempel.

Kultur  - Hvilken kultur vil vi gerne fremme?

Ønsket med dette projekt er at få indblik i børnenes verden og deres kultur, ved at de viser os hvem de er, hvad de er optaget af, m.m.
Ligeledes vil vi vise hvem vi er og dermed hvilken kultur vi er bærere af.

I dette projekt ønsker vi at fremme en kultur, hvor det digitale er en integreret del af børnenes hverdag. Caprani og Thestrup bruger begrebet det eksperimenterende fællesskab som grundlæggende handler om, at børn og pædagoger kan tage et hvert medie, teknologi og fortælling op og undersøge hvad de kan bruge det til. (Thestrup, 2015, s.58).
Ved brugen af de digitale medier, såsom fx Ipad, åbner sig en helt ny legekultur sig i institutionerne. Ved at børnene bruger disse i hverdagen bliver de i stand til at samle ’data’, som pædagoger kan bruge til at blive klogere på børnenes lege, oplevelser osv. Alt det ’usynlige’, bliver synligt, da det er børnene der er producenter.(Brandt, 2015, s. 104)
Ved at fremme en kultur, hvor de digitale medier er en del af legekulturen og hverdagen, styrkes børnenes teknologiske kompetencer, og de bliver i stand til at få øje på egne evner, samt udvikle disse. Dette kan være med til at styrke deres personlige udvikling. En sådan kultur skaber også samskabelses- og samarbejdsmuligheder, blandt andet i et projekt som dette, men også på tværs af institutioner, lande, osv.
Alt dette kan kun blive en realitet, hvis der er en kultur, hvor pædagogerne ser de digitale medier som redskaber i pædagogisk praksis og ikke som ’underholdning’.

De digitale medier er i dag en så stor del af vores verden og hverdagen, at det er helt naturligt at bruge disse medier i institutionerne. Børnene er eksponeret  for medier hele tiden, og de er født ind i det senmoderne og globaliserede samfund, hvor teknologien er uundgåelig. Formentlig vil teknologien blive ved med at udvikle sig og derfor giver det mening, at man i en tidlig alder giver børnene mulighed for at udvikle deres kompetencer inden for det digitale.

Æstetik og kreativitet – hvilke æstetiske elementer skal i spil

”Børn i dagtilbud skal have fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring” (Dagtilbudsloven afsnit 2, kap 2, §7)

I vores opgave er det centrale digitale fortællinger, igennem videoer og billeder som ved afslutning vil blive til en e-bog. Igennem disse æstetiske redskaber får børnene mulighed for kreativt at modulere deres egen fortolkning af deres hverdag. Det kan være med til at skabe et socialt og kulturelt fællesskab. I løbet af vores projekt går både vi og børnene igennem æstetisk læringsproces. Det er en proces der omhandler brug af æstetiske medier, her en Ipad, hvor man omsætter sine indtryk til æstetiske udtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden. (Austing, 2011, s. 22)

Det æstetiske denne opgave er relativt åben, da vi ikke har bestemt for hvilken æstetiske elementer der skal i spil udover Ipaden. Vi vil i det videre forløb lade os inspirere af børnenes biddrag, hvis børene ønsker at vise os en dans, så vil det blive et æstetiske udtryk.

Litteraturliste:

Bøger:

Austing, Bennyé (2011): Fortælling hjælper børn på plads I verden. In: Mark Kirsten (Red.): Pædagogers arbejde med sprog og billeder, Akademisk forslag

Brandt, Erika (2015): Elektroniske hverdagsfortællinger og vitaliserende læringsmiljøer. In: Brandt, Erika et al. (2015): Digital pædagogik, Systime

Brodin, Marianne og Hylander, Inrid (1998): At blive sig selv. Daniel Sterns teori i børnehavens hverdag; Hans Reitzel, København.

Frydendahl, Jette (2015): Digitale dannelse og mulitimodale læreprocesser i dagtilbud. In: Brandt, Erika et al. (2015): Digital pædagogik, Systime

Thestrup, Klaus (2015): Digital World Citizens - Hvordan kan børnehaver kommunikere med verden?, In: Brandt, Erika et al. (2015): Digital pædagogik, Systime.

Internet: Besøgt den 5/1- 16 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=168340#Kap2