Studiespørgsmål

Studiespørgsmål til et uddrag af Lars Olsens tekst ”Uddannelse for de mange”

 Af: Kathrine, Katrine, Louise, Lillian og Simone 

1. På Arden skole bygger børnene et tårn i et projektarbejde, prøv at argumentere for at projektet er et samskabelsesprojekt?
   Projektet ”Byg et tårn” er et Samskabelsesprojekt mellem Tech Collage Aalborg og Arden skole. Vi mener det er et samskabelsesprojekt, da børnene selv er med til at, regne på bygningen, blande mørtel, bygge og pudse. Børnene/de unge skaber altså et tårn med hjælp fra erhvervsuddannelsens underviserer, deres forældre og med hjælp fra hinanden. Igennem dette projekt og samskabelsen deri, tilegner man sig et tilhørsforhold, man er medskaber af noget og føler sig værdsat. Altså er det et samskabelsesprojekt da de arbejder tværfagligt.
   
   
2. Hvad er effekten af en mere begrebslig og abstrakt undervisning i folkeskolen?
   Man styrker den elite af børn og unge, som er gode boglige og der bliver en kløft mellem eliten og de mere praktiskorienteret børn. De praktiskorienterede børn er i risikogruppen for ikke at få en uddannelse, da de ikke bliver motiveret af denne form for undervisning som de modtager i folkeskolen. 
   Ifølge Lars Olsen bliver de ufaglærtes børn også ufaglærte og det kan denne form for undervisning ikke ændre. Effekten er, at der bliver et stort spring mellem praksis og teori, altså er det ikke kombineret så meget, så for at de ufaglærtes børn ikke også bliver ufaglærte skal dette, ifølge Lars Olsen, laves om på. Man tilgodeser ikke alles behov og kompetencer!
   
   
3. Hvordan kan læringsforløb alternativt opbygges jf. Lars Olsen?
   Det kan bygges op via erhversuddannelser, da mange af folkeskolens fag bruges i håndværkeruddannelse ol.
   Når man arbejder med fagene i en kontekst, hvor det skal bruges til at lave noget(byg et hus, en bil ol.), bliver det sjovere og føles ikke som kedeligt og bogligt.
   
   
   Effekten ved denne aktive form for undervisning er at gøre børnene klar til andet end de boglige uddannelser, som gymnasium ol. Man åbner deres øjne for andre uddannelsesveje, men også for hinanden. Undervisningen som under projektet ”byg et tårn” gør at man ikke ”taber” nogen på gulvet, altså man forebygger skoletrætheden og giver en form for ligeværdighed under forløbet og på den måde kan man skabe et uddannelsessystem for alle. Man udvider de unges horisont, ingen kan undvære de basale erhvervsfagligheder, som hjemkundskab, tømrer ol. Som akademiker skal man også kunne forstå andre samfundslag og kunne samarbejde med dem. Det bidrager denne form for undervisning til. 
   
   
   
   
4. Beskriv ”karriereforløbet”, der venter for de børn og unge som ikke profiterer at folkeskolen?
   Lars Olsen skriver, at de børn der ikke profiterer af folkeskolen kan ende arbejdsløs og på kontanthjælp, bistandshjælp ol. De kommer ikke i arbejde og kan i nogle tilfælde ende i fællesskaber sammen med andre, der heller ikke føler de er gode til noget. Disse fællesskaber kan ende i nogle kriminelle grupper og i værste tilfælde ende i bandemiljøet. Man er altså i en risikogruppe, hvis de ikke profiterer af folkeskolen.
   
   
5. Hvilke tanker har Lars Olsens tekst bidraget til ift Jeres samskabelseseprojekt?
   Vi har snakket om, at der skal være plads til alle og vi skal tænke over at, ikke alle tænker som os. I forhold til læring har vi fået øje på, at ikke alle lærer som vi gør – man skal gøre det sjovt og kreativt så man imødekommer alles kompetencer og udviklings niveau.
   I starten af vores projekt ønskede vi kun en gruppe på fem, men pædagogen mente at, vi skulle have alle med, så alle blev tilgodeset og var en del af fællesskabet. Så hvis det skal relateres til teksten så er gevinsten at, vi har alle børn med og alle samfundslag er formenligt repræsenteret i gruppen.